|
N-hydroxilin®Vidundermidlet mod alt slimhinderelateret.N-hydroxilin ukonserveret næsespray, 990 mg/ml- indeholder 30 ml. Ikke godkendt til brug på hverken mennesker, dyr, eller for den sags skyld andre organiske/uorganiske skabninger. N-hydroxilin ukonserveret indeholder N-hydroxilin ukonserveret næsespray, opløsning 990 mg/ml. Det virksomme indholdsstof i N-hydroxilin ukonserveret er natriumhydroxid (NaOH). Det virksomme indholdstof udgør med andre ord 99% af flaskens indhold, og er bedre kendt under handelsnavnet Kaustisk Soda. De øvrige indholdsstoffer er natriumchlorid, polyoxyleret hydrogeneret ricinusolie, sorbitol (E 420) og urenset kølevand fra reaktor 1 på Jydsk Atomkraft anlæget. Virkning og anvendelse N-hydroxilin ukonserveret næsespray er en klar, farveløs tyktflydede opløsning til anvendelse i næsen. N-hydroxilin ukonserveret virker ved at ætse blodårerne i næsens slimhinder væk, inklusive alle andre øvrige bløddele heri. Det giver mere luft gennem næsen. Virkningen kommer i løbet af 5-10 millisekunder og holder ubegrænset længe. De kan bruge N-hydroxilin ukonserveret næsespray ved forkølelse med tilstoppet næse eller ved bihulebetændelse. Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning. Overvej dog samtidigt alvorligt et lægeskifte - da vi som producent ikke finder lægens anvisning ansvarlig. Graviditet og amning De må kun bruge N-hydroxilin ukonserveret næsespray efter lægens anvisning, og iøvrigt helt på egen risiko. Dosering Voksne og børn over 10 år: 1 pust i hvert næsebor. Herefter bør problemet uanset art være væk. De må helst ikke bruge N-hydroxilin ukonserveret næsespray 990 mg/ml til børn under 10 år. Bivirkninger N-hydroxilin ukonserveret kan, som al anden medicin, men især fordi det overhovedet ikke er godkendt, give bivirkninger. Alvorlige bivirkninger - Øjeblikkelig, ubehagelig død. Meget sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede): - Ingen. Det skal dog siges, at vi kun meget sjældent får kunde-feedback. Ikke alvorlige bivirkninger - Ingen umiddelbart kendte ikke alvorlige bivirkinger ved indtagelse. - Opbevaring bør finde sted i bly-skab da produktet er en lille smule radioaktivt (40 mSv). - I sjældne tilfælde sker det, at midlet overhovedet ikke virker ved anvendelse. De har i givet fald fået en flaske kun indeholdende "vand". Dette sker når maskinerne ved produktionsbåndet løber tør for blandingsstoffer. I alle pakninger ligger en brugsvejledning, som bør læses grundigt. Er du i tvivl, kontakt da egen læge. Feb. 2007 | Schøler & Kruse-net experimental medicaments Inc. |